Ο Μελισσοκόμος

Efter sin datters bryllup begiver den stenhårde biavler Spyros sig på den årlige rejse fra Nordgrækenland til syd, trukket af sin vane og sine bistader, som han transporterer med sig som lydløse ledsagere. Landskabet og rutinen giver filmen en langsom, melankolsk rytme, hvor den indre stilhed hos hovedpersonen står i skarp kontrast til omgivelsernes varme og farver.

Undervejs møder han en uforudsigelig, ung kvindelig vagabond, og deres møde udvikler sig til et usædvanligt, selvdestruktivt forhold, der rykker ved hans standhaftighed. De to figurer spejler hinandens ensomhed og længsel, og bistaderne bliver både et fysisk og metaforisk element, der binder fortællingens rodløse følelser sammen.