Richard Fancy

Matthew har besluttet sig for at gøre en ekstra indsats i 3 G. Han har bestemt sig for at læse som en vanvittig, tage sin eksamen med topkarakterer og endvidere undgå enhver form for teenage ballade. (U)heldigvis for Matthew flytter den unge veldrejede blondine Danielle ind i huset ved siden af og så er alt håb om flid, fedt og fantastiske eksamens karakterer ude. Til gengæld får han rig lejlighed til at afprøve sin kunnen og formåen i faget "kurmageri".

En gruppe videnskabsmænd beslutter sig for at give en pige ved navn Sil en dødelig dosis gas. Hun er resultatet af et eksperiment, hvor menneskelig DNA er blandet med DNA fra et væsen fra det ydre rum. Men Sil bryder ud af sit glasbur, og projektlederen sender et team bestående af en hitman, en biolog og en antropolog ud for at eliminere hende. Sil forvandler sig til en sexet, ung kvinde, som kun har tanke for at parre sig med så mange mænd som muligt og lade de resulterende unger sprede død og ødelæggelse over menneskeheden.

Craig Schwartz er en talentfuld dukkefører, men gennembruddet udebliver. Han er gift med den nærmest manisk arbejdsomme Lotte. Deres ægteskab er blevet rutine; der er ingen gnist, ingen passion. For at skaffe nogle penge får Craig arbejde som arkivar på 7 1/2 etage hos firmaet LesterCorp, hvor han forelsker sig i den smukke Maxine, men hans følelser er bestemt ikke gengældte. En dag taber han ved et uheld et chartek bag et arkivskab, her opdager han en lille dør. Bag den finder han indgangen til en smal, mørk gang, der viser sig at være en portal, der giver adgang til John Malkovichs hjerne.

Han dolkede sin stedfar, storesøster og søsterens kæreste ihjel på Allehelgensaften. Han var 10 år. Nu har Michael Myers været indlagt på et stærkt bevogtet sindssygehospital i 16 år, og i mellemtiden er de psykiske sår helet i den lille by, Haddonfield, hvor tragedien fandt sted. Men endnu en Halloween er på vej, og at uden beboerne ved det, er endnu en makaber nedslagtning på vej til Haddonfield.

Duksedrengen Tango og gavflaben Cash tvinges til at arbejde sammen, da byens største narkobaron, Yves Perret, bestemmer sig for at gøre dem uarbejdsdygtige. De må ikke slås ihjel, men Perret har en helt anden plan til at uskadeliggøre superstrømerne.

Komikeren Bill Murray spiller Bob Wiley, en neurotisk, men elskværdig New Yorker, som ganske uventet dukker op på den berømte, men opblæste psykiater Leo Marvins (Oscar-vinder Richard Dreyfuss) sommerresidens. Bob er ikke til at slippe af med, og han bliver da også hurtigt accepteret af den øvrige familie, mens han langsomt driver den stressede Dr. Marvin til vanvid... What About Bob er en hylende morsom komedie.

Heidi, en lokal radiovært i Salem, modtager en mystisk trækasse indeholdende en vinylplade. Pladens bizarre lyde vækker ondskaben til live i byen og udløser straks en række flashbacks fra byens voldelige fortid.

Den 16. juni 1959 dør Superman. Eller rettere: skuespilleren George Reeves. Den populære helt i tv-serien om Superman bliver fundet skudt gennem hovedet, sandsynligvis selvmord. Det er den lille tvivl i 'sandsynligvis', som privatdetektiven Louis Simo begynder at bore i. Reeves' kæreste var en halv time om at rapportere dødsfaldet til politiet, selv om hun holdt fest nede i stueetagen. Og han havde lige fortalt, at han ikke ville gifte sig med hende – hævder Reeves' mor. Samtidig kommer Simo på sporet af en af Hollywoods velbevarede hemmeligheder, nemlig, at Reeves i årevis har været Toni Mannix' elsker. Det er hende, der har betalt for huset, for rollen som Superman gav popularitet, men ikke mange penge. Og i baggrunden finder Simo hendes mand, MGM's berygtede fixer Eddie Mannix, der både har skabt og knust karrierer.

Efter en komet karriere over kongresleder, senator og vicepræsident tabte den utrolig ambitiøse Richard M. Nixon i 1960 valgkampen til Kennedy. 8 år senere, på trods af vedholdende rygter om indblanden i mordet på Kennedy og CIA's mislykkede kup mod Castro, bestiger Nixon magtens tinde som De Forenede Staters præsident. Problemerne i det amerikanske samfund udvikler sig, modstanden mod Vietnam krigen tager til, ungdomsoprøret og utilfredsheden breder sig. Nixon begynder hurtight at føle sig afmægtig over for det enorme apparat, han er sat til at styre. I et desperat forsøg på at fravriste bl.a CIA og FBI deres enorme magt over alting, opretter Nixon sit eget hemmelige efterretningsvæsen. Det bliver starten på den lavine, der samlet kom til at gå under betegnelsen Watergate…