En poetisk og meditativ dokumentar, der lader Tarkovsky føre an gennem erindringer, breve, interviews og privat optagelser. Filmen udfolder hans kunstneriske vision — tid, tro, hukommelse, længsel og refleksioner over kunstnerens skæbne — mens arkivklip og intime billeder væver hans tanker sammen til et næsten liturgisk billedsprog.
Resultatet er et kontemplativt portræt, der appellerer til både cineaster og dem, der søger åndelig dybde i filmkunsten; tempoet er langsomt, billedsproget rigt og efterlader seeren med en følelse af nærhed til en kompleks skaber. Gennem Tarkovskys egne ord træder et stærkt, vedkommende indblik i hans æstetik og menneskelige længsler frem — en bøn for biografen.